SMAG
PÅ 3 ÆBLER
Bredæble
Tæt i sit kød, lidt mere tørt eller tanninet og syrligt uden at være bittert. Bredæblet dateres til år 1900 og stammer fra Folderupgård ved Fredericia.
Discovery
Sprøft, sødt og parfumeret med en kraftig, frisk duft af blomster og en blid syrlighed. Som navnet antyder stammer det oprindeligt fra England. I Danmark har det været kendt siden 1962.
collina
Mere syrligt, og samtidig sødere end Discovery. - En hollandsk krydsning mellem sorterne Priscilla og Elstar.
"Hey - gider du købe Collina med? Eller nej vent, ikke Collina, jeg tror lige Rifbjerg Gylling er kommet i sæson!”. - Sådan kommer en hverdags- indkøbsforespørgsel måske til at lyde i fremtiden... En nær fremtid, måske(?), hvor vi ikke længere taler om æbler som en generel kategori, men efterspørger bestemte sorter på bestemte tidspunkter med hver deres bestemte smag.
For dét er det særlige ved danske æbler. Mangfoldigheden og variationen. Af smage, dufte, konsistenser og størrelser. De forskellige sæsoner. At nogle æbler kan gemmes og andre er perfekt modne en bestemt tirsdag i september - og overmodne 5 dage senere. At en anden sort modner og tager over. Engang fandtes der over 1000 lokale æblesorter i Danmark! Det gør der ikke i dag, men hvis man kan opstøve mangfoldigheden er nørdepotentialet stadig stort.
Sprøjtefrihed og vejkantsæbler
Det kan man i Kyse på Sydsjælland. På gården Kysøko dyrker Susanne B. Hansen og Anders Lindgård 53 æblesorter, heriblandt mange gamle danske versioner. Og alt er økologisk og usprøjtet. I stedet for sprøjtemidler er det fugle, insekter og bier, der agerer skadedyrsbekæmpere. Blandt aftagerne af frugt og most er restauranterne Noma, Relæ og Bæst i København, men man behøver ikke tage på restaurant for at smage. Man kan også bare lægge vejen forbi Kyse. Kigge ind eller forbi. I år har parret plantet 18 træer med 9 forskellige sorter i vejkanten udenfor gården, så folk der kommer gående eller cyklende forbi kan snuppe et æble med.
Da jeg var på besøg først i september var det de tidlige sorters tid. Mød Collina, Bredæble og Discovery nedenfor. Og Anders.
HVAD ER DET
SÆRLIGE?
æbleavl hos
kysøko
Næste skridt er at få træet til at give æbler. Det kræver, at æbleblomsterne bliver bestøvede, så hvis man, som Anders og Susanne, har mod på også at være biavlere er det meget praktisk. (Så får man tilmed god honning oveni). Man kan også bygge et hus til enlige bier. Dem findes der 256 arter af i Danmark, og de er faktisk lige så gode bestøvere som honningbier.
Naturlig sygdomsbekæmpelse
Og så skal træer og frugter holdes sunde. Én af de sygdomme man kæmper imod er skurv. Det er en svamp hvis sporer ligger på jorden fra sidste års blade. Når det regner springer sporerne først op på bladene og inficerer dem, og næste gang det regner springer de fra bladene og videre op på æblerne.
Den udvikling kan man bryde ved at sprøjte. Man kan også bruge en regnmarkise. Kysøko er blevet inspireret af et forskningsprojekt på Aarhus Universitet, hvor man har gjort netop det – sat et regntag op over en række æbletræer. Og det virker! Man kan tydeligt se det på træerne. Der er mange flere æbler på træerne under tag, æblerne ser bedre ud og har færre skurvpletter. Det er en dyr løsning, men taget bliver foldet sammen om vinteren og kan forhåbentlig holde i 5 år.
Nyttedyr og biodiversitet
Til kategorien af andet kravl der skal bekæmpes hører æblevikleren - et insekt, hvis larver går i æblerne. Den kan man bekæmpe ved at invitere larve-glade fugle som musvitter og mejser til. Invitationen hos Kysøko består bl.a. i 220 fuglekasser, som pynter plantagen.
Pindsvin og andre nyttedyr er også meget velkomne. Til dem er der skjulesteder i form af halmballer og stenbunker, og så er Kysøko med i et projekt om "urtebælter". Urtebælter er brede bede med forskellige urter, placeret mellem rækkerne af frugttræer, og de huser også en masse insekter, som bl.a. tager æbleviklerne.
Det med at mikse afgrøder er generelt en god ting, fortæller Anders. Fremfor at holde hver frugtsort for sig blander Kysøko blomme- og kirsebærtræer, pærer og æbler, så det ikke bliver én stor monokultur. Og det betyder noget - træerne får mere skurv i de dele af plantagen, hvor der kun er æbler.
Hus til enlige bier
Pollen-indsamling (måske fra et Discovery træ)
Bestøvning af Ingrid Marie
Æblekerner fra Ingrid Marie æbler (med 2 forskellige forældre)
= Ingrid Marie æbler
Plantes
Og bliver til et nyt træ (måske Disco-Marie?)
Grundstamme (enten fra planteskole eller hjemmelavet)
+ Podekvist (fx fra Ingrid Marie træet)
Podekvist + grundstamme snittes over
..Lægges sammen med fladerne mod hinanden og bindes sammen med gummibånd
Varm podevoks dryppes over samlestedet
Det nye Ingrid Marie træ plantes
Ingrid Marie
2015
Podekvistene skal klippes af i januar/februar og kopulationen, som ovenstående kaldes, fikser man i marts/april. En anden podningsmetode er okulering, hvor man nøjes med at tage et "øje" (dvs. et anlæg til et nyt sideskud) fra modertræet, og binder det fast til en grundstamme. Det gør man om sommeren i juli/august, når træet er i vækst.
Podning er faktisk ret smart. - Er man træt af sit æbletræ kan man bare ompode det til en anden sort. Eller flere forskellige sorter på den samme grundstamme. En mand i Sverige har over 70 sorter på det samme træ! Det har jeg læst i Per Kølsters bog "Æbler", hvor der er mange flere detaljer om æbletræsformering og interessant viden at hente.
Udfordringen i at parre to bestemte træer som fx Discovery og Ingrid Marie er, at man ikke kan styre bier. Bier har, som jeg lærte hos Overgaard • Gutfelt, en flyveradius på 2-3 km fra deres bistade, så med mindre man kun har plantet to bestemte sorter i sin plantage og ingen andre blomstrende ting, så er det svært at krydse to æbletræer. Ofte blir' de selvsåede, frøformerede træer, som fx er resultatet af et smidt æbleskrog, bare til "vilde æbletræer"med æbler der enten smager surt, vandet eller sjovt sødt. MEN - man kan være heldig at træet får gode æbler.
Man kan også vælge at bruge det frøformerede træ til at pode en anden æblesort på. Det er de faktisk meget velegnede til, fordi frøstammer, som de kaldes, ofte er kraftige og har en lang levetid.
Podning er metode nr. 2. Her klipper man en kvist med en eller flere nye knopper af det æbletræ man gerne vil kopiere, og sætter kvisten fast på en grundstamme. Det gir' de samme æbler som på modertræet. Det foregår sådan her:
æbleavl
for begyndere
Grundlæggende kan et æbletræ blive til på 2 forskellige måder.
1) Ved at man sår et frø, dvs. en æblekerne fra et kernehus, og lader det vokse til et træ.
2) Ved at man tager en grundstamme, og poder en kvist på og får de to ting til at gro sammen.
Den første måde med frøet har den ulempe (eller fordel), at man ikke ved hvilket træ, der kommer op. Det gør man ikke, fordi æblekernen er resultatet af en bestøvning, hvor en bi har hentet pollen til en æbleblomst fra et fremmed træ. Æbletræer kan nemlig ikke bestøve sig selv. Derfor kender man kun den ene forælder - nemlig modertræet.
Den første metode kaldes frøformering. Det ser cirka sådan her ud:
FRØFORMERING
PODNING
Susanne og Anders købte gården i Kyse i 2007. Dengang boede de i København, men gården, der er Susannes fødehjem, har været i familiens eje siden 1797, så den var svær at give slip på. De tænkte, de kunne have stedet som sommerhus, men fandt hurtigt ud af, at 16 hektar jord, stuehus og staldbygninger kræver mere end weekend-tid.
Parret flyttede fra København til Kyse, og startede med at lægge al jorden om til økologi. Anders har ellers en fortid som lektor i kemi, men en ”kemiker, der ikke bryder som om kemi”, som han siger.
Ikke for sent at lære
Susanne var økonom i TDC. Det er hun stadig, men nu med en supplerende titel som frugt- og biavler. Anders er blevet frugtavler på fuldtid. Var det et svært karriereskifte? Næh. Da han kom til gården som 60-årig, havde han godt nok aldrig siddet på en traktor før, men det er vel aldrig for sent at lære?
I 2008 gik de i gang med at plante. 2500 æbletræer blev det til. År for år er tallet steget, og pt. er de oppe på 7800 træer og 101 frugtsorter - æbler, pærer, blommer og flere forskellige slags bær.
mød
producenterne
morgenmad
Arme riddere/french toast: brød suger blanding af mælk og brun farin, steger i smør og serveres med æblemos og kanel.
BRUG
ÆBLER
TIL
Æbleflæsk - en virkelig rar klassiker! Her med bacon og timian.
Frokost
Efter maden
Æblegløgg med kardemomme og sort peber.
BLIV LIDT
KLOGERE
Fra 1000 til 96 til 5 Æblesorter
Som nævnt var der engang 1000 lokale æblesorter i Danmark. Hvor er de blevet af? Historien handler bl.a. om en pomolog ved navn Anton, om rationaliseringsbehov, om afbrænding og om EF og afviklingsbistand.
Anton Pedersen anbefaler
"Den sidste klassiske pomolog" kalder man Anton Pedersen. Han levede fra 1887 – 1978, var professor i pomologi ved Landbrughøjskolen og en splittet mand. Splittet mellem at ville hjælpe erhvervsfrugtavlerne og samtidig ville bevare mangfoldigheden i de danske æblesorter. Erhvervsfrugtavlerne ville gerne rationalisere den danske æbleproduktion. Ikke alle de mange sorter der fandtes gav lige meget frugt – nogle fik kun æbler hvert andet år, andre fik nemt sygdomme og var uegnede til kommerciel æbleavl.
Derfor tog Fællesudvalget for Frugtøkonomi initiativ til en bog, der skulle guide til de mest rentable sorter. Den kom til at hedde ”Danmarks Frugtsorter”, udkom i 1942 og var skrevet af netop Anton Pedersen. Ud af de over 1000 navngivne æblesorter der fandtes i Danmark udvalgte og beskrev Pedersen 96. Blandt de 96 anbefalede han 5 som han mente var de bedst egnede til dyrkning i plantager, og tilføjede herudover 15 sorter, der også var gode.
Men Landsforeningen Dansk Frugtavl gik nok mere drastisk til værks end Anton Pedersen nok havde forestillet sig. De lavede ikke kun en liste over tilladte sorter, men i 1944 også en kassationsliste med 800 æblesorter, der indenfor en årrække skulle udryddes, hvis frugtavlerne fortsat ville sælge deres frugt gennem frugtavlerforeningerne.
Det resulterede i, at æbleavlerne satsede på få udvalgte sorter – og at hele æbleplantager med de ”forkerte sorter” blev brændt af.
Konkurrence fra udlandet
Det næste tilbageskridt kom i 1973, da Danmark kom med i EF. Optagelsen blev starten på en hård konkurrence fra udenlandske æbleavlere, fx fra et land som Frankrig, hvis stat havde investeret massivt i moderne industriplantager siden 1950erne. Frankrig havde ellers også tidligere haft en rig og mangfoldig æblekultur med mange lokale sorter, men den blev afløst af en monokultur, hvor 50 % af produktionen bestod af sorten Golden Delicious.
Til etableringen af industriplantagerne fik franskmændene tilskud fra EF - Danske æbleavlere derimod, fik fra 1973 EF-tilskud til at rydde plantager. 6000 kr. pr ryddet hektar.
Fremtiden..?
I dag stammer 70 % af alle de æbler vi spiser i Danmark fra udlandet, og arealet der er plantet til med æbler er fra år 1973 faldet fra 7669 hektar til 1348 hektar i år 2012.
Men - samtidig ser interessen for smag og variationerne i smag ud til at være stigende. I dag er der flere foreninger, institutioner og lokalsamfund, der arbejder på at fremme biodiversiteten og bringe gamle danske sorter tilbage. I Ebeltoft afholder man en årlig Æblefestival, i Sakskøbing fejrer man æblet til Sydhavsøernes Frugtfestival, Rødding slår sig op som Æblets by og samtidig bobler ny dansk æblecider, æblevin og sorts-æblemost frem.
Bliv MEGET
klogere
* Hvis du kun skal læse Èn bog om æbler
...Så læs Karen Sybergs Æblets Fortælling. På 459 sider og fra alle tænkelige (og utænkelige) vinkler bliver æblet taget under kærlig og vidende behandling. – Avl, historie, æblet i kunsten, litteraturen, mytologien, religionen, i ind- og i udland med meget mere. Udover en omfangsrig litteraturoversigt til videre inspiration, bliver man også forsynet med en oversigt over, hvilke danske æblesorter der er bedst hvornår. Fra ”Kongelig Kortstilk” i januar til ”Møllers Venus” i december – og hvor de kan købes.
* sporløs for æbler
I Høje Tåstrup ligger Pometet. Pometet forsyner Nordisk Genbank og Københavns Universitet med frugt og planter til forskning og undervisning, og deres samling af æblesorter tæller 750 styks. Pometet står også bag Æblenøglen, der er en art online-database, hvor man kan spore 319 forskellige æblesorter, som enten er danske eller har været dyrket i Danmark. Nøglen beskriver både æblernes ydre og indre, blomsterne og træerne + sensoriske analyser af mange forskellige æblers most, og alle de mange informationer kan man bruge som en nøgle, hvis man står med et sporløst æble af ukendt sort. Vil man gerne erhverve sig en gammel dansk (allerede identificeret) sort, er Pometet leveringsdygtig i podekviste, og hos samarbejdspartneren Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup på Djursland kan man købe frugttræer, der er klar til udplantning.
* åk hinsidan - Äpplets hus – ett kunnskaps hus med äpplet i centrum
Ca. 90 km fra Malmø ligger byen Kivik. Området omkring byen er Sveriges største frugtdistrikt og over 800 hektar er plantet til med æbler. Æblet har sågar fået sit eget hus - et lille museum, hvor man kan blive klog på mostproduktion, købe diverse æbleprodukter og deltage i æble-arrangementer og festligheder. I tilknytning til Kiviks Musteri ligger Restaurang Kärnhuset, der serverer retter af lokale råvarer og mosteriets produkter, og hvert år i september er der æblemarked i byen.
køb og
smag
selv her
